TRANSFERREKORD: Premier League når nye højder
£1,91 milliarder – svarende til 16,6 milliarder kroner – var det beløb, som de 20 Premier League-klubber brugte på nye signings sidste sommer.
Det var rekord for flest penge brugt i ét transfervindue.
Nu er rekorden blevet slået med en uge tilbage af transfervinduet, melder Transfermarkt.
Indtil videre har de 20 Premier League-klubber investeret £1,95 milliarder, hvilket svarer til 17 milliarder kroner.
Det er altså kun spørgsmål om tid, før £2 milliarder mærket bliver rundet, hvilket vil være første gang i historien.
I de to transfervinduer i sidste sæson lød det samlede beløb på £2,65 milliarder, og det er transferrekorden for én sæson, men det beløb står også til at blive slået, når denne sæsons to transfervinduer er overstået.
TOPHISTORIER LIGE NU