Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferplaner: Solskjær får grønt lys til at hente midtbanespiller til januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.09.2019 Kl. 10:55
Manchester Evening News skriver, at Ole Gunnar Solskjær kan vælge at hente en midtbanespiller i vintertransfervinduet.

Manchester United har givet Ole Gunnar Solskjær tilladelse til at hente en midtbanespiller i vintertransfervinduet, erfarer Manchester Evening News.

Efter at have solgt og mistet henholdsvis Marouane Fellaini og Ander Herrera inden for det seneste halve år, formåede The Red Devils ikke at hente en forstærkning til midtbanen i sommertransfervinduet.

Spillere som Sean Longstaff, Bruno Fernandes, Sergej Milinkovic-Savic og Declan Rice.  Ifølge Manchester Evening News er det højst usandsynligt, at man kan købe hverken Sean Longstaff eller Rice til januar.

Mediet tør dog ikke sætte navn på, hvem Ole Gunnar Solskjær så måtte have et godt øje til, men journalisten Samuel Luckhurst spekulerer i, at Christian Eriksen kan blive en mulighed.

Danskeren skulle stadig have en klar præference for at fortsætte karrieren i Spanien, men Tottenhams bestyrelsesformand Daniel Levy er desperat efter ikke at miste både Eriksen og Toby Alderweireld på en fri transfer næste sommer.

Derfor kan den 27-årige playmaker måske være en spiller, som The Red Devils bliver tilbudt. 

 

Annonce