Transferjournalist: Liverpool er i forhandlinger med Bundesliga-profil
Jürgen Klopp er på midtbanejagt, hvor flere spillere forventes at blive hentet til Anfield.
Alexis Mac Allister meldes tæt på at skifte til Merseyside-klubben, og tidligere i dag blev det også meldt, at Liverpool forsøger at bringe Khéphren Thuram til klubben.
Nu er der stærke rygter om, at Liverpool har indledt forhandlinger med Borussia Mönchengladbach, da man ønsker at erhverve Manu Koné.
Sport Bild var først ude med meldingerne om, at Liverpool har indledt dialog med den tyske klub om et køb, og det meldes nu af dne tyske transferjournalist, Christian Falk, at der også er dialog med spilleren.
– Sandt. Liverpool har startet transferforhandlinger med Manu Koné fra Borussia Mönchengladbach. Han kan være et alternativ for Jude Bellingham, skriver Christian Falk på Twitter.
Også Fabrizio Romano skriver her til aften, at han er Liverpools ønskeliste.
– Manu Koné er en af midtbanespillerne på Liverpools liste. Han er vurderet højt, og Liverpool er informeret omkring betingelserne ved en handel, lyder det fra Fabrizio Romano.
Ifølge Sport Bild vil det koste mindst €40 millioner – svarende til 300 millioner kroner – hvis Liverpool skal købe ham fri af den tyske klub.
Er du Premier League-ekspert? Tag quizzen om 2022/23-sæsonen her!