Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferguru: Tottenham tilbød to spillere til Barcelona

Af Emil Plovgaard
12.09.2021 Kl. 06:37
Tottenham havde en debutant i startopstilling, da klubben lørdag tabte til Crystal Palace.

Der var en debutant på banen, da Tottenham lørdag eftermiddag tabte 0-3 til Crystal Palace. 

Emerson Royal spillede samtlige kampens minutter i en debut, han nok gerne vil glemme så hurtigt som muligt.

Tidligere på sommeren skiftede Emerson Royal fra Barcelona til Tottenham for 25 millioner pund.

Handlen kunne have set væsentlig anderledes ud, fortæller den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano.

Tottenham tilbød nemlig to spillere i form af Tanguy Ndombele og Serge Aurier, men FC Barcelona takkede nej.

Det skyldes registreringsproblemer, og det var det samme problem, der gjorde, at Lionel Messi skiftede til Paris Saint-Germain.

Aurier fik sin kontrakt med Tottenham ophævet på transfervinduets sidste dag, mens Ndombele stadig er i overskud i Londonklubben.

Den 22-årige Emerson Royal udtalte i forbindelse med skiftet, at han var blevet ked af, at FC Barcelona ville skille sig af med ham.

– Jeg troede, klubben ville have mig til at blive. I søndags (for noget tid siden, red.) startede jeg inde. Næste dag vågnede jeg og tog til træning. Der kunne jeg se, at der skete alt muligt, og at Barcelona næsten var nået til enighed med Tottenham, sagde han dengang til Marca.

Annonce