Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferduel: Manchester United og Liverpool kæmper om engelsk komet

Af Morten Bruun Jørgensen
14.01.2021 Kl. 21:16
Det kan trække op til en transferduel mellem Liverpool og Manchester United i de kommende uger.

I løbet af de kommende 14 dage forventes 16-årige Kaide Gordon at forlade Derby, og både Liverpool og Manchester United følger nøje med i angriberens situation.

Det skriver Sky Sports.

Det forlyder, at Derby allerede har afvist bud på omtrent 8,5 millioner kroner, eftersom klubben vurderer ham til at være mere end det dobbelte værd.

Derudover forventer Derby også, at Gordons værdi vil stige markant i takt med, at han udvikler sig, og derfor vil klubben også have en solid videresalgsklausul inkluderet i en eventuel handel.

I december fik han sin seniordebut, da Wayne Rooney sendte ham på banen i Derbys 4-0-sejr mod Birmingham i the Championship.

Sky Sports skriver også, at en scout hos en Premier League-klub har beskrevet Gordon som den bedste 16-årige spiller i England lige nu.

Han er primært angriber, men han kan også spille på de to kanter.

Annonce