Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferboost for Villa: Østrigsk angriber åben for skifte

Af Søren Nørgaard
07.12.2019 Kl. 12:55
Aston Villa er blevet sat i forbindelse med en østrigsk angriber, og nu har hovedpersonen åbnet op for et skifte til Premier League.

Oprykkerne fra Aston Villa har fået en godkendt start på livet i Premier League, hvor klubben er over nedrykningsstregen efter 15 spillerunde. Trods den godkendte sæsonstart er klubbens manager Dean Smith hele tiden på udkig efter spillere, der kan styrke den nuværende trup.

I takt med at vinterens transfervindue nærmer sig bliver der skrevet meget om mulige indkøb i de engelske medier. Flere medier skriver, at Aston Villa har udset sig den 27-årige østrigske angriber Christoph Monschein, der har haft en god sæsonstart i den østrigske liga hos Austria Wien.

Monschein har således scoret 16 mål i 20 kampe for Austria Wien og 13 af disse har været i den østrigske liga. Nu åbner hovedpersonen selv op for, at han snart kan være fortid hos den østrigske klub.

– Hvis jeg får et rigtig godt tilbud og samtidig ser det som et skridt op i min karriere, så vil jeg naturligvis overveje det. Jeg ved også, at jeg efterhånden er blevet 27 år og derfor kan jeg ikke blive ved med at vente på et stort tilbud. Jeg er derfor åben for det meste – både til vinter og til sommer, udtaler den østrigske angriber til Laola 1.

Annonce