Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Træningskamp på vej: Steven Gerrard vender tilbage til Anfield

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.06.2021 Kl. 20:01
Det forlyder, at Steven Gerrard vender tilbage til Anfield tidligere end forventet.

Liverpool legenden Steven Gerrard nyder stor succes i det skotske, hvor han netop har vundet mesterskabet med Rangers, og nu ser det allerede ud til, at han skal tilbage forbi Anfield.

Dette er noget før, man havde forventet, selvom The Reds stadig må vente noget tid med at se ham ved roret i Liverpool.

Nej, det drejer sig i stedet om en træningskamp, der er ved at blive arrangeret, der vil sende Rangers på et fly til England og Liverpool, hvor de to klubber vil tørne sammen.

Gisningerne spredes af mediet This Is Anfield, hvor flere medier herunder Anfield Watch har været hurtige til at hoppe med på historien.

Fællesnævneren for skriverierne er, at der er tale om en dato i slut juli, mens opgøret vil blive spillet på Anfield, hvilket altså sørger for, at Steven Gerrard vender tilbage til Anfield i en trænerfunktion.

Ifølge This Is Anfield forventer man, at restriktioner til den tid er i bund, hvilket skulle tiltrække mange tusinde fans.

Annonce