Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trængte Brighton tilkæmper sig vigtigt point mod Wolves

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.04.2019 Kl. 16:20
Det holdt hårdt, men Brighton formåede at skaffe sig et enkelt point i lørdagens kamp mod Wolverhampton.

Brighton er faretruende tæt på nedrykningsstregen, men med dagens uafgjort 0-0 kamp mod Wolves sikrede The Seagulls sig et vigtigt point i nedrykningskampen.

Det blev skaffet på hårdt defensivt slid og en god portion held, for Wolves sad tungt på opgøret og havde mere eller mindre parkeret hele holdet på Brightons halvdel hele kampen.

Diego Jota ramte træværket to gange, og Brighton-keeper Mat Ryan måtte ud i fuldt firspring flere gange for at redde forsøg fra Raul Jimenez, Ruben Neves og Leander Dendoncker.

Brighton, der forinden lørdagens kamp havde tabt fem i streg,  havde det fint med stå dybt og absorbere presset på bedst mulig vis,  og selvom Wolves klart fortjente at bringe sig selv i front, så holdt nullet.

 

Annonce