Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Træneren afslører: Liverpool jagter også ombejlet FCN-stjerne

Af Emil Plovgaard
20.05.2021 Kl. 06:32
Kamaldeen Sulemana er et hedt navn i fodboldverdenen lige nu.
Flemming Pedersen fortæller i et interview med TV3 Sport, at Liverpool nu også indgår i kampen om Kamaldeen Sulemana.
 
Offensivspilleren har taget Superligaen med storm i den indeværende sæson, og det har fået blandt andre Ajax og Manchester United til at følge ham tæt.
 
Men de er ikke de eneste to. Flemming Pedersen, cheftræner i FC Nordsjælland, kan nu afsløre, at også Liverpool viser interesse for Sulemana.
 
– Ajax er måske det sikre valg. Der vil han helt sikkert få masser af spilletid. United, Liverpool og andre, der er på banen, vil ikke blive et for stort spring for ham. For han er ekstraordinær, siger Flemming Pedersen. 
 
Journalist: Kan han klare sig i Premier League?
 
– Det er et godt spørgsmål. Det kommer også an på, hvem han får som træner. Men jeg kunne godt se ham i Premier League, lyder det fra Flemming Pedersen efter kampen.
Annonce