Tøver med at bruge stor profil
West Ham investerede stort i sommerens transfervindue, men det er langt fra alle klubbens nye spillere, der er blevet en succes fra første færd.
Det gælder blandt andre Jean-Clair Todibo, som der ellers var store forventninger til forud for sæsonstart.
Læs også: Ten Hags opfordring til Højlund
Den franske forsvarsspiller blev hentet i OGC Nice på en lejeaftale med en købsoption, men indtil videre har det været meget småt med spilletiden.
Kun syv minutter i Premier League og 45 minutter i Carabao Cuppen er det blevet til for Todibo i denne sæson.
Den 24-årige midtstopper har ifølge journalisten Dean Jones ikke formået at overbevise West Ham-manager Julen Lopetegui om, at han skulle have spilletid.
I weekenden blev Todibo igen overset, da West Ham blev udspillet af Chelsea og tabte 3-0. Her endte midtbanespilleren Edson Alvarez med at spille dele af kampen i det centrale forsvar uden succes.
West Ham er nu noteret for klubbens ringeste start på en Premier League-sæson på hjemmebane. De første tre kampe på eget græs er blevet tabt.
Tiden vil nu vise, hvorvidt Lopetegui begynder at give mere spilletid til Todibo, som var forudset som fast mand ved siden af Max Kilman.
I de seneste sæsoner har Todibo været en stor profil i Ligue 1 for OGC Nice. Større klubber som Juventus og Manchester United har også haft følerne ude efter ham.