Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Touré om Feyenoord-opgør: Vi spillede dovent

Af Morten Bruun Jørgensen
23.11.2017 Kl. 10:02
Yaya Touré fortæller, at Manchester City var lidt dovne i tirsdagens Champions League-kamp mod Feyenoord.

Det er en fantastisk stime, som Manchester City har gang i for tiden. De seneste 17 kampe er blevet vundet, men tirsdag aften var det ved at gå galt. Her lykkedes det først for the Citizens det afgørende mål to minutter før tid, da Raheem Sterling blev spillet i dybden af Ilkay Gündogan, da Feyenoord var modstanderen i Champions League.

Pep Guardiola har efterfølgende kritiseret Manchester City-spillerne for at være for dovne, og den holdning kan klubbens rutinerede midtbanespiller, Yaya Touré, sagtens følge.

– Det er menneskelig natur nogle gange at være lidt doven. Man tror, at man er god, eller arrogance kan komme ind i hovedet på én – specielt når man er ung. Man ser smuk ud, og man tror, at man er den bedste, fortæller Touré, som fik en startplads i opgøret, ifølge the Telegraph.

– Man ser på Feyenoord, de kom her og var en udfordring. Manageren var ret sur på holdet efter kampen. Vi kan gøre det bedre end det. Vi spillede dovent.

 

 

Annonce