Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham undskylder for stadionforsinkelse

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2018 Kl. 12:47
Tottenham har undskyldt over for klubbens for fans i forbindelse med udskydelsen af Tottenham Hotspur Stadium.

Det var planen, at Tottenham skulle spille sæsonens første hjemmekamp i Premier League den 15. september på klubbens nybyggede stadion, Tottenham Hotspur Stadium.

Mandag måtte klubben dog annoncere, at det ikke bliver tilfældet, da der er problemer med sikkerhedssystemet på stadionet.

Det har medført stor skuffelse hos de forventningsfulde Tottenham-fans, der havde set frem til at indtage det nye stadion om en måneds tid.

Nu kommer undskyldningen fra Premier League-klubben.

– Vi vil gerne undskylde denne forsinkelse over for vores fans. Vi er fuldstændig klar over, hvilken skuffelse det må være for fansene, og vi forsøger nu at minimere ethvert besvær.

– Vores konstruktionshold arbejder hårdt på at løse problemer, og vi vil holde jer opdaterede. Tak for jeres støtte i den svære tid, lyder det i et statement på klubbens hjemmeside.

I første omgang spiller Tottenham i stedet hjemmekampen mod Liverpool på Wembley, mens Premier League-hjemmekampen mod Watford den 6. oktober også er blevet rykket til Wembley.

I den forgangne sæson var Wembley fast hjemmebane for Tottenham, mens stadionbyggeriet stod på.

Annonce