Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham taber terræn i topkampen: Rekordindkøb sikrer Newcastle-sejr

Af Søren Nielsen
25.08.2019 Kl. 17:27
Joelintons kyniske venstreben sikrede overraskende Newcastle sejren mod Tottenham, efter en kamp hvor Tottenham havde bolden uafbrudt, men manglende den fornødne skarphed.

Christian Eriksen startede på bænken i dagens kamp mellem Tottenham og Newcastle, men Pochettino valgte at sætte danskeren på banen efter 62 minutter, da Tottenham skulle jagte en udligning.

Forinden havde Joelinton bragt Newcastle foran. Den kropsstærke angriber fik efter 27 minutter et veltimet indlæg fra Christian Atsu imod sig. Tottenhams midterforsvar Davinson Sanchez stod fejlplaceret, og bolden hoppede af den årsag over ham. Det betød, at Joelinton kunne tage bolden ned med sit højreben, og herefter sparke bolden fladt ind med sit venstreben.

I løbet af kampen havde Tottenham også et par gode chancer. Lucas Moura havde et par rigtig fine muligheder for at udligne, men brasilianeren manglede den sidste skarphed.

På trods af Tottenham var på bolden hele tiden i kampens afslutning, så formåede de ikke at udnytte det til at skabe det helt store pres mod Newcastle, og derfor kunne The Magpies glæde sig over sæsonens første sejr, der blev grundlagt af rekordindkøbet Joelinton.

Tottenhams nederlag betyder, at klubben fortsat har fire point i Premier League, og Spurs er dermed allerede fem point efter sidste års Champions League-vindere fra Liverpool.

 

 

Annonce