Tottenham-stjerne udpeger: "Dette er de to bedste midtstoppere i PL"
Sidste sommer blev Cristian Romero udlejet til Tottenham, som dog inkluderede et krav om at gøre skiftet permanent, hvilket London-klubben har gjort denne sommer.
Den argentinske midtstopper havde en god debutsæson for Spurs og er blevet en vigtig del af holdet, hvor han er fast mand på holdkortet, når han er klar.
I et interview med Sky Sports fortæller han, at han som yngre var meget fascineret af Carles Puyol og Gerard Pique i Barcelona, hvorefter han bliver spurgt om de bedste forsvarsspillere i dag.
Her svarer han følgende:
– I dag er Virgil van Dijk den bedste, og Lisandro Martinez fra Manchester United. De er bedste i Premier League efter min mening, siger Cristiano Romero til Sky Sports.
Cristian Romero har indtil videre fået tre ligakampe i denne sæson, hvor han har døjet med en mindre skade.