Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-spiller erkender: Vi er i en krise

Af Jeppe Augustsen
07.10.2019 Kl. 09:36
Eric Dier vil ikke lægge skjul på, at Tottenham i øjeblikket befinder sig en krise.

Det har været en rædselsfuld uge for Tottenham.

I midtugen tabte det hele 2-7 til Bayern München på eget græs i Champions League, og i weekenden tabte de 0-3 til Brighton.

Det er blot blevet til en enkelt sejr i seks kampe, og det er en krise, mener Eric Dier.

– Vi befinder os uden tvivl i en svær periode. Er det for meget at kalde det en krise? Nej, det synes jeg egentlig ikke, siger Eric Dier til London Evening Standard.

– Det er den værste periode, vi har været i, men vi må stå sammen og klare det. Der er ikke andet for end at kæmpe, lyder det fra midtbanespilleren.

Tottenham møder Watford på hjemmebane efter landsholdspausen.

Annonce