Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham slog akkurat Palace i tæt opgør

Af Mads Gluud
05.11.2017 Kl. 14:15
Spurs havde store problemer mod bundholdet Crystal Palace, men Son fik scoret, og derfor fik man hevet en 1-0 sejr hjem.

Tottenham var pisket til at vinde, da Crystal Palace kom på besøg på Wembley, hvis de ikke skal blive hægtet af i toppen.

Men der var i den grad grus i maskineriet, og Palace var bestemt ikke interesserede i at ligge sig ned.

Det startede med en lidt kontroversiel situation, hvor tredjemålmand Gazzaniga kom for sent ud til et indlæg og ramte Sakho, men dommerens fløjte forblev tavs.

Men det var næsten også det eneste, der var værd at nævne i første halvleg, hvor Tottenham slet ikke kunne åbne Crystal Palace op.

Kun en enkelt chance var der, da Scott Dann headede på kassen efter hjørne, men Gazzaniga kom flot ned til den.

I anden halvleg var der mere gang i den i begge ender, hvor specielt Crystal Palace havde flere gode forsøg.

Største chance til Palace kom, da Gazzaniga igen var i fokus, da han mistimede sit løb ud, og Zaha brændte på et helt frit mål.

Tottenham skulle dog en smule ufortjent komme foran. Yohan Cabaye formåede ikke at cleare bolden ordentligt, hvorfor den endte ved Son Heung-Min, der smukt krøllede den over i venstre side af målet til 1-0 efter 65 minutter.

Crystal Palace havde flere chancer, men det blev ikke til mere, og dermed hænger Tottenham på i toppen.

Annonce