Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham sikrer vanvittigt comeback med to sene mål

Af Emil Plovgaard
19.01.2022 Kl. 21:27
King Power Stadium dannede onsdag aften ramme om et møde mellem tre danskere.
Der var dømt danskerbrag på King Power Stadium onsdag aften, hvor Leicester tog imod Tottenham.
 
Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard begyndte kampen på banen for værterne, mens der også var fundet plads til Pierre-Emile Højbjerg i gæsternes startellever.
 
Det var Leicester, der lagde bedst ud. Patson Daka sendte The Foxes foran med 1-0 efter 24 minutters spil,  da han modtog en bold tæt ved Lloris, og fyrede et lavt skud afsted.
 
Mindre end et kvarter efter, havde Tottenham dog udlignet. Harry Kane fik tingene til at ske på egen vis, og han afsluttede sit eget soloridt med et skud, der tog den ene stolpe og gik ind.
 
Efter pausen var det Tottenham, der pressede mest på, og det havde ikke været ufortjent, hvis en føring var tilfaldet gæsterne.
 
Det var imidlertid ikke, hvad der kom til at ske i første omgang, for et kvarter før lukketid sendte James Maddison hjemmeholdet foran endnu engang. Hans skud blev afrettet, inden den gik i mål, og så kunne Hugo Lloris ikke gøre det store væsen af sig.
 
Mod slutningen af kampen fik vi drama for alle penge.
 
Først gjorde Steven Bergwijn, der var kommet på banen efter 79 minutters spil, det til 2-2, inden han to minutter senere bragte gæsterne foran med 3-2.
 
Sejren er af enorm betydning for Tottenham, der efter 19 kampe nu er at finde på 5. pladsen.
Annonce