Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-profil melder sig klar til Arsenal-brag

Af Morten Bruun Jørgensen
15.11.2017 Kl. 11:34
Jan Vertonghen har meldt sig klar til det kommende lokalbrag mellem Arsenal og Tottenham.

I de seneste uger har Jan Vertonghen døjet med en mindre ankelskade, men alligevel har han spillet alle Premier League-kampe for Tottenham, og han var også udtaget til det belgiske landshold.

Her sad han godt nok udenfor mod Mexico i weekenden, men i aftes var han tilbage på banen, da Belgien slog Japan på et mål af Romelu Lukaku, og nu melder Tottenham-stopperen sig klar til det kommende London-derby mod Arsenal.

– Ja, der er ikke noget at være bekymret for. Jeg har døjet med det i to uger, og det er derfor, at jeg ikke spillede mod West Ham i Carabao Cuppen, men alt er godt. Jeg har det rigtig godt i dag. Jeg er klar til weekenden, sagde Vertonghen efter gårsdagens kamp i Brügge.

Vertonghen ser frem mod den kommende kamp på Emirates Stadium, hvor han aldrig har prøvet at vinde.

– Jeg kan ikke sige, at jeg har vundet på Emirates, så det er det, vi går efter i weekenden. 

Annonce