Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham på trofæjagt: "Denne position er deres svageste"

Af Jeppe Augustsen
03.08.2022 Kl. 05:00
Tottenham viser gode tegn til at vinde et trofæ, men der er én position, hvor de halter, hvis de skal kæmpe helt i toppen af ligaen. Det mener Clark James.

Antonio Conte har fået hentet flere forstærkninger til klubben, og det er nødvendigt med en bredere trup, når de i den kommende sæson skal spille Champios League-fodbold.

I den store sæsonoptakt til den kommende sæson ser PL Showet nærmere på Tottenham, hvor der bliver spurgt ind til, om Tottenham kan kæmpe med om trofæer i denne sæson – og her er der gode tegn til en triumf i en af pokalturneringerne, mener Clark James.

– Du har Son og Kane i deres bedste alder. Du har fundamentet på plads og har brudt glasloftet til Champions League. Du har fået et rigtig lovende transfervindue, og ikke med en masse unge spillere, men en masse etablerede kræfter, som kan gå ind og levere nu, siger Clark James i PL Showet.

– Der er gode tegn i den retning, men der er også bare langt op til de bedste, og når jeg kigger på at skulle sammenligne dem med top to – med Liverpool og Manchester City – så kigger jeg især ned på målmandsposten og muligvis også en enkelt mand i bagkæden.

– Det kunne være fint for dem at hente en spiller i en kaliber som Chelsea bl.a. har hentet i Koulibaly eller noget i den størrelsesorden. Men det er målmandsposten, hvor jeg ser den største svaghed for Tottenham i Hugo Lloris, lyder det fra Clark James.

Podcasten PL Showet udkommer hver mandag, og du kan høre første afsnit her.

Annonce