Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham øjner to Norwich-signings værd 720 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2020 Kl. 08:31
Tottenham har interesse i to forsvarsspillere fra nedrykningstruede Norwich.

Tottenham overvejer at gå på rov i Norwich til sommer,  da klubben har interesse i både Ben Godfrey og Max Aarons.

Det skriver The Express fredag.

Både midterforsvareren og højrebacken er ifølge flere engelske medier blevet scoutet intensivt af Spurs denne sæson, og meget tyder på, at José Mourinho starter sin genopbygning af klubben fra bagkæden og frem.

Derfor skulle Tottenham også være parate til at støtte portugiserens mulige indkøb af en række forsvarere, men Norwich-duoen kan blive en dyr affære.

Max Aarons ventes at koste £30 millioner, mens Godfrey angiveligt er værdisat til £50 millioner.  Sammenlagt svarer det til omkring 720 millioner kroner.

Det lyder meget ulig Daniel Levy at bruge så store beløb på så unge spillere, men rykker Norwich ned, er der måske mulighed for at forhandle prisen lavere.

 

Annonce