Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham møder Inter uden fire vigtige stamspillere

Af Morten Bruun Jørgensen
18.09.2018 Kl. 12:01
Tottenham er uden fire af holdets normale stamspillere til aftenens Champions League-opgør mod Inter.

Det er ikke nogen nem opgave, Tottenham skal på i Milano tirsdag aften.

Her venter en udekamp mod Inter i Champions League, og dermed også udsigten til at møde spillere som Radja Nainggolan, Ivan Perisic og Mauro Icardi. Det er i sig selv ikke nemt, men det er heller ikke blevet gjort lettere af, at Tottenham må se bort fra en række profiler.

Hverken Hugo Lloris, Dele Alli eller Moussa Sissoko er i stand til at spille kampen grundet skader, og derudover har Mauricio Pochettino besluttet sig for at give en pause til både Kieran Tripper og Toby Alderweireld, som ikke er rejst med til Italien.

Dermed er det altså fire normale stamspillere, som Tottenham må undvære mod Inter, og det kan også være en af grundene til, at det gennemsnitlige odds på Tottenham ligger på 2,88, men Inter står i 2,65.

Der er kampstart klokken 18.55, og kampen kan ses på TV3 Sport.

Annonce