Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham i top-fem: Sådan har Mourinhos start været

Af Rasmus Bendrup
15.12.2019 Kl. 17:55
Tottenham tog med en sejr mod Wolverhampton maksimumpoint i dagens Premier League-opgør.

Tottenham tog en sen sejr over Wolverhampton, da Jan Vertonghen fik nettet i kampens tillægstid, hvilket tilførte ekstra positivitet til José Mourinhos ankomst til klubben.

Det bidrog nemlig til, at Tottenham nu er at finde i Premier Leagues top-fem, efter at have hængt langt efter ligaens tophold i starten af sæsonen.

Derfor tager PLBOLD nu et kig på, præcist hvor godt Mourinho egentligt har klaret det i sin start i klubben.

Siden Mourinhos indtogt er der kommet gang i målscoringen, da Spurs har nettet hele 19 gange i syv kampe – inklusiv Champions League -, svarende til 2,7 mål per kamp.

Mourinhos skal dog også arbejde på defensiven, da der ligeledes er blevet lukket 10 mål ind i Tottenhams ende.

Samlet set er det dog blevet til fem sejre i de syv kampe, hvoraf fire af disse har været i Premier League, svarende til 12 point ud af 15 mulige.

Portugiseren har også haft en stor individuel effekt, da Dele Alli er kommet igang med målscoringen igen. Englænderen har nemlig fire mål i de syv kampe.

Det er dog Harry Kane, der er topscorer under Mourinhos ledelse, da han har scoret fem mål i perioden.

Mens Mourinho har skaffet Tottenham en foreløbig femteplads i ligaen, endte Tottenham i Champions Leagues gruppe B med at have 10 point efter seks kampe, hvilket rakte til en andenplads bag Bayern München. 

I Champions League har resultaterne været henholdsvis en 4-2-sejr over Olympiakos og et 3-1-nederlag til Bayern München.

Annonce