Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham har udset sig Eriksen-erstatning i Barcelona

Af Jeppe Augustsen
22.10.2019 Kl. 09:20
Tottenham har angiveligt udset Carles Aleñá som erstatning for Christian Eriksen.

Christian Eriksens kontrakt med Tottenham udløber efter denne sæson, og der hersker derfor stor tvivl om danskerens fremtid.

Alt tyder på, at han forlader London-klubben, men det vides ikke, om han bliver solgt til januar eller forlader klubben på en fri transfer til sommer.

Mauricio Pochettino er dog begyndt at forberede sig på et Eriksen-exit og er på udkig efter en erstatning.

Ifølge Mundo Deportivo vil Tottenham-manageren på rov hos Barcelona, hvor han har udset sig den 21-årige spanier, Carles Aleñá.

Carles Aleñá står noteret for 35 kampe for Barcelona, men i denne sæson er det indtil videre kun blevet til en enkelt ligakamp, og derfor er han også på udkig efter fast spilletid. 

Mauricio Pochettino skulle være en stor beundrer af midtbanespiller og har i flere omgange været i kontakt med ham og forsøgt at overbevise Carles Aleñá om et skifte til det engelske.

Annonce