Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham fortrøstningsfuld omkring Eriksen-forlængelse

Af Simon Jensen
20.04.2019 Kl. 19:58
Christian Eriksen har i flere omgange været nævnt i forbindelse med et sommerskifte til blandt andre Manchester United, Real Madrid og FC Barcelona. Imidlertid håber danskerens nuværende arbejdsgiver, at de fortsat kan holde på ham.

Christian Eriksens kontrakt i Tottenham udløber i sommeren 2020, og derfor har der længe rumsteret spekulationer, om hvorvidt danskeren er at finde i London-klubben i den nærmeste fremtid. Det har flere og massive rygter indikeret, at han ikke ville være. 

Imidlertid tyder nye rygter på, at Tottenham føler sig overbeviste om, at danskeren vil underskrive en ny, langvarig kontrakt med Spurs-klubben. Det meddeler mediet Goal lørdag aften. 

Forholdt de nye rygter om en snarlig kontraktforlængelse vil Tottenham-træner Mauricio Pochettino ikke udtale sig i konkrete detaljer om danskerens fremtid i Tottenham. 

– Selvfølgelig er det en spiller, som vi gerne ser i klubben i fremtiden. Jeg håber, at vi kommer til at tage den bedste beslutning for klubben, og at spilleren kan tage den bedste beslutning for sig og for klubben. Det handler om forhandlinger, og meget kan ske, udtaler Tottenham-træneren. 

Christian Eriksen har været i Tottenham siden sommeren 2013. 

Annonce