Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-duo melder fra til landsholdet - WBA-spiller udtaget

Af Pelle Rigtrup
07.11.2017 Kl. 07:45
Harry Winks og Harry Kane når ikke at blive klar til Englands kommende venskabskampe mod Tyskland og Brasilien. West Bromwich' Jack Livermore er indkaldt som erstatning.

Dele Alli meldte for nyligt afbud til det engelske landshold, da han ikke kunne nå at blive sin skade kvit, og nu følger to af hans holdkammerater trop. 

Harry Kane og Harry Winks blev begge småskadet i weekendens opgør mod Crystal Palace, og det var derfor tvivlsomt, om de ville komme i aktion for The Three Lions. 

Det står nu klart, at ingen af de to spillere når at blive klar til venskabskampene mod Tyskland og Brasilien, og landstræner Gareth Southgate har derfor valgt at indkalde West Bromwich' Jake Livermore som erstatning. 

Livermore, der også har en fortid i Tottenham, fik sin landsholdsdebut tilbage i 2012. Her blev det til en enkelt kamp, hvorefter midtbanespilleren måtte vente fem år, før han i marts 2017 igen kunne trække landsholdstrøjen over hovedet. 

Annonce