Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham arbejder på at hente Atalanta-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
16.07.2021 Kl. 18:21
Tottenham har kig på en afløser for Hugo Lloris, som er ved at være oppe i årene.

Hugo Lloris fylder 35 år til december, og Tottenham er tilsyneladende klar over, at franskmanden snart skal skiftes ud.

For ifølge den italienske journalist Nicoló Schira arbejder Tottenham på at hente Pierluigi Gollini i Atalanta.

Journalisten hævder, at Tottenham nye sportsdirektør Fabio Paratici har et godt forhold til den italienske målmands agent Beppe Risso.

26-årige Gollini har tidligere været på kontrakt i Manchester United og Aston Villa, men i 2018 skiftede han til Atalanta, hvor han sidenhen har været en solid sidste skanse for Serie A-mandskabet.

Han har desuden også spillet en landskamp for Italien, hvor konkurrencen dog er hård med Gianluigi Donnarumma som det klare førstevalg.

Gollinis kontrakt med Atalanta udløber i sommeren 2023. 

Annonce