Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Total forvirring: Hvilket nummer får Sancho?

Af Daniel Sichlau
21.07.2021 Kl. 08:41
Sportsbutikken ProDirectSoccer sælger løs af Uniteds trøjer, men der er noget med numrene der vækker undren.

Det eneste der mangler er sådan set at Jadon Sancho bliver præsenteret som ny Manchester United-spiller. Alt andet er klappet af og på plads i forbindelse med handlen.

Dog er der én ting der vækker undren blandt flere United-fans: Hvilket nummer får han?

Årsagen skal findes hos sportsbutikken ProDirectSoccer der lige nu sælger Manchester Uniteds nye hjemmebanetrøje – også med tryk. Problemet er bare, at de både sælger tryk med Edinson Cavani 7 og Jadon Sancho 7, hvilket gør forvirringen total.

Det er blandt andet dette billede der vækker opsigt. Sancho-trøje med nummer 7 på ryggen.

For er Edinson Cavani klar til at give nummeret videre til Sancho? Og er det virkelig det nummer som Sancho snupper, når han trækker United-trøjen over hovedet?

Opklaringen på dét mysterie får vi formentlig svaret på, når Jadon Sancho præsenteres inden længe. 

 

Annonce