Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: United bejler til Bayern München-duo

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.07.2018 Kl. 06:50
Manchester United skulle angiveligt overveje at byde på to Bundesliga-stjerner, som begge ønsker et klubskifte.

Manchester United overvejer at byde på Bayern München-duoen Robert Lewandowski og Thiago Alcantara. Begge har været rygtet væk fra de tyske mestre og The Red Devils har tidligere udvist interesse i dem – Independent

Chelsea kan byde på Gianluigi Donnarumma efter at have misset chancen for at skaffe Alisson. The Blues tillader ikke Thibaut Courtois at skifte, inden en erstatning er på plads, og klubben ser den 19-årige italiener som en mulighed – Alfredo Pedulla

Tottenham er i forhandlinger med Aston Villa om Jack Grealish. Aston Villa vil formentlig være tvunget til at sælge den 22-årige for mellem £30 – 40 millioner, da klubben har finansielle problemer – Sky Sports

Manchester City holder et vågent øje med Romas tyrkiske stjerne Cengiz Under. Den 21-årige scorede otte gange i 32 kampe for Roma i sin debutsæson i Serie A – Calciomercato

Unai Emery er klar på at hente flere spillere til The Emirates, men det kræver, at klubben fremskaffer flere midler ved at sælge spillere – Goal

Liverpool har droppet al interesse i Nabil Fekir, mens jagten på Alisson har stået på – Mail

 

Annonce