Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Spurs og Arsenal lokker United-forsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.10.2018 Kl. 06:50
De to Londonklubber forsøger angiveligt at hente Eric Bailly, som kun har startet fem kampe for Manchester United denne sæson.

Londonrivalerne Arsenal og Tottenham er angiveligt begge efter Manchester United-forsvareren Eric Bailly, som er frustreret over livet under José Mourinho og denne sæsons sparsomme spilletid. Bailly er angiveligt interesseret i at forlade Old Trafford til januar – Daily Star

 
Atlanta Uniteds præsident, Darren Eales, afviser nu, at klubben allerede nu skulle have indgået aftale med Arsenal om salget af Miguel Almiron i vintertransfervinduet – 92.9 The Game

John Terry er blevet udnævnt som assistenttræner for Aston Villa, mens tidligere Brentford-manager Dean Smith blev tildelt titlen som cheftræner – Goal

Maurizio Sarri håber på at kunne hente Alessio Romagnoli til Chelsea som erstatning for Gary Cahill og/eller Andreas Christensen, som begge er utilfredse med manglen på spilletid – Sun

Juventus er den sidste klub til at blive kædet sammen med Aaron Ramsey, der som bekendt ligner en færdig mand i Arsenal. Waliseren kan angiveligt skrive under på en lukrativ for-aftale med den italienske gigant allerede til januar – Daily Mail

Både Manchester United og Liverpool skulle dog også stå på spring efter Ramsey, og begge klubber overvejer angiveligt at byde forholdsvis små beløb på midtbanespilleren til januar – London Evening Standard

Manchester United forventes at påbegynde kontraktforhandlinger med Jesse Lingard i de kommende uger – Metro

Liverpool-angriberen Divock Origi, som nok aldrig får sit gennembrud på Anfield, er en eftertragtet mand i tyrkiske Galatasaray – Turkish Football

 

Annonce