Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Morata er blevet tilbudt til Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
13.12.2018 Kl. 07:58
Både Àlvaro Morata og Paul Pogba rygtes på vej væk fra Premier League, mens Arsenal efter sigende vil handle hos en rival i januar. Her er torsdagens transferrygter.

Àlvaro Morata har ikke været nogen succes i Chelsea, siden han blev hentet til klubben i sommeren 2017. Nu er han angiveligt blevet tilbudt til Barcelona, som muligvis kan stå og mangle et alternativ til Luis Suarez – RAC1

Arsenal er blevet ramt af en skade til Rob Holding, og det kan få the Gunners til at være aktive i det kommende transfervindue. London-klubben kigger angiveligt på både Eric Bailly og Gary Cahill – the Mirror

Atlanta United-profilen, Miguel Almiron, er på ønskelisten i flere Premier League-klubber, men det bliver ikke billigt at få tilknyttet midtbanespilleren fra Paraguay. Prisen vil angiveligt være mindst £30 millioner – the Mirror

Det er ikke mange japanere, der har spillet i Premier League, men nu kan der muligvis være en ny japaner på vej til ligaen. Forud for transfervinduet i januar har Newcastle angiveligt kigget på FC Groningens 20-årige kantspiller, Ritsu Doan – the Chronicle

Chelsea har efter sigende afgivet et officielt bud på Christian Pulisic, men Dortmund har ikke tænkt sig at slippe den amerikanske kantspiller i det kommende transfervindue. Den tyske klub vil forsøge at holde på alle de bedste spillere indtil sæsonen er slut, og det kan gå udover Chelsea – Bild

Rygterne om Paul Pogbas fremtid har været mange, og nu siges det, at Juventus er klar til at hente den franske midtbanespiller tilbage. Den italienske mesterklub er angiveligt klar til at byde £72 millioner for Manchester United-spilleren – Tuttosport

Annonce