Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Liverpool møder Napolis salgspris for Koulibaly

Af Morten Bruun Jørgensen
22.10.2020 Kl. 06:58
Her er torsdagens transferrygter, hvor der blandt andet er nyt om Kepa Arrizabalaga.

Det forventes, at 21-årige Gedson Fernandes vender tilbage til Benfica allerede i januar, eftersom han ikke har formået at imponere under sit lejeophold hos Tottenham, og derfor vil The Lilywhites ikke gøre brug af købsoptionen i kontrakten – RTP3

Chelsea er interesseret i den schweiziske landsholdsspiller fra Gladbach, Denis Zakaria, men både Manchester United og Manchester City er også inde i kampen om midtbanespilleren – Bild

For nylig blev Florian Thauvin sat i forbindelse med Leicester, og tidligere er den 27-årige franskmand også blevet kædet sammen med Newcastle, og til januar kan Premier League-klubberne frit forhandle med midtbanespilleren, da han har kontraktudløb næste sommer og tøver med at forlænge sin aftale med Marseille – Leicester Mercury

Chelsea er klar til at lade Kepa Arrizabalaga forlade klubben på en lejeaftale i januar, og det siges, at Sevilla overvejer at hente den spanske landsholdsmålmand til klubben – Estadio Deportivo

Sheffield United frygter for at miste John Lundstram, som endnu ikke har underskrevet en ny kontrakt, og derfor kigger The Blades på John Swift, som i flere sæsoner har været en stor profil for Reading – Sheffield Star

Med Virgil van Dijks skade har Liverpool optrappet jagten på en ny midterforsvarer, og det forlyder nu, at klubben er kommet foran Manchester United, Manchester City og Paris Saint-Germain i jagten på Kalidou Koulibaly. Således vil Liverpool byde mellem 520 millioner kroner og 558 millioner kroner for senegaleseren, hvilket er den pris, som Napoli kræver for ham – Fabio Santini

 

Annonce