Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Hazard har forhandlet kontrakt på plads med Real Madrid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2018 Kl. 07:57
Chelsea-stjernen har ifølge dagens rygtebørs indgået personlige vilkår med Los Blancos forud for et muligt sommerskifte.

Hazard har angiveligt forhandlet personlige vilkår på plads med Real Madrid forud for et muligt skifte til sommer.  Chelsea forlanger efter sigende €170 millioner for Hazard, hvilket Real Madrid ikke er villige til at betale for en spiller, hvis kontrakt med The Blues udløber i 2020.  Derfor håber Los Blancos, at den endelige pris for Hazard kan sænkes ved at inkludere Mateo Kovacic i handlen – AS

Tottenham vil forsøge at overhale Arsenal indenom i jagten på Romas Cengiz Ûnder. Tottenham har angiveligt allerede fået et bud på £30 millioner afvist, men er villige til at byde højere for at hente den unge tyrker – Daily Mirror

Manchester United holder øje med Galatasarays unge midterforsvarer Ozan Kabak. Den 18-årige forsvarer fik si debut i maj, men den tyrkiske storklub håber på at kunne sælge ham for £20 millioner nu – The Sun

Neymar lægger i en Youtube-video op til, at han gerne vil spille i Premier League i fremtiden – Goal 

Chelsea forhandler angiveligt med Napoli om højrebacken Elseid Hysaj, som har en frikøbsklausul på €50 millioner. Den forsøger Chelsea dog at forhandle ned – Calciomercato

Arsenal overvejer at forsøge at hente Wesley Moraes fra Club Brügge i vintertransfervinduet. Den 22-årige angriber har scoret 10 mål denne sæson og koster angiveligt tæt på £15 millioner – The Sun

Tom Heaton ønsker at forlade Burnley i januar, da der blandt andet skulle være interesse fra Aston Villa. Den 32-målmand er røget ned i hierarkiet og er nu bag både Nick Pope og Joe Hart – Daily Mirror

Lyon-ejer Jean-Michel Aulas håber på at får styr på Nabil Fekirs fremtid i det kommende vintertransfervindue, efter hans skifte til Liverpool faldt fra hinanden i sidste øjeblik sidste sommer – Le Progres

Fulham er angiveligt interesseret i Darmian, men United-spilleren vil hellere vende tilbage til Italien, hvor blandt andre Inter Milan skulle stå klar – Gazzetta dello Sport og Tuttomercato

 

 

Annonce