Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Fekir åbner døren for Premier League-skifte i 2019

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.11.2018 Kl. 07:38
Nabil Fekir åbner op for muligheden for et skifte til Premier League i det nye år ifølge dagens rygtebørs.
Nabil Fekir håber på at sikre sig et skifte fra Lyon i 2019, og Chelsea og Bayern München skulle være favoritter til at skrive under med franskmanden – L'Equipe
 
Manchester United er villige til at tilbyde Anthony Martial en ny kontrakt på fem år, som vil indbringe den 22-årige £45 millioner – The Sun
 
Brighton-målmand Mat Ryan er i nyere tid blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United, men den australske keeper nedtoner selv rygterne ved at sige, at tomme rygter konstant flyder rundt – Goal

Liverpool-talentet Rafael Camacho tiltrækker interesse fra Portugals tre storklubber. Den 18-årige portugiser spillede for The Reds' førstehold under pre-season, men har endnu ikke fået chancen i Premier League – Daily Mail

Fulham kunne potentielt ende med at erstatte kriseramte Slavisa Jokanovic med Scott Parker.  Parker er allerede assistenttræner i klubben, som i øjeblikket ligger på sidstepladsen i Premier League – The Telegraph

Leverkusen sælger ikke deres store stjerne, Leon Bailey, i vintertransfervinduet til enten Chelsea eller Manchester United. Den tyske klubs sportsdirektør erkender, at det kun er et spørgsmål om tid, før den jamaicanske winger skifter klub, men denne januar er altså lige tidligt nok – Bild

Fernando Llorente ønsker at vende hjem til Spanien, da spilletiden på Spurs' førstehold er begrænset – London Evening Standard

Lille-wingeren Nicolas Pepe er glad for interessen fra Arsenal og en række andre europæiske storklubber – London Evening Standard

 

Annonce