Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Chelsea er tæt på at signe Coutinho

Af Morten Bruun Jørgensen
09.04.2020 Kl. 06:23
Det lader til, at Chelsea er ved at nå i mål med at få Philippe Coutinho til klubben på en lejeaftale, hvis man skal tro dagens rygtebørs.

Manchester United vil gerne have fingrene i James Rodriguez, men det vil Everton også, og de to engelske klubber kæmper efter sigende mod både Juventus og Napoli, der også viser interesse – AS

Colombianeren er dog ikke den eneste kreative midtbanespiller, der står på blokken hos Manchester United. For engelske Jack Grealish er stadig blandt klubbens primære transfermål, og han ligner en langt mere sandsynlig handel end James Rodriguez – London Evening Standard

I flere omgange har Barcelona været meldt interesseret i Willian, men nu har den spanske storklub afvist muligheden for at hente Chelsea-spilleren på en fri transfer efter denne sæson – Sport

Derimod er Barcelona i forhandlinger med Chelsea om Philippe Coutinho. Parterne diskuterer, hvorvidt en lejeaftale kan blive en realitet i sommerens transfervindue, hvor Barcelona vil forsøge at luge ud i truppen. På nuværende tidspunkt er der optimisme i forhold til at gennemføre en handel – Sport

Napoli er på jagt efter lidt yngre kræfter til offensiven, og den italienske klub viser nu interesse for brasilianske Felipe Anderson. West Ham-profilen har tidligere gjort sig i Serie A, hvor han har tørnet ud for Lazio – Corriere dello Sport

Til sommer vender Loris Karius tilbage til Liverpool efter en endt lejeaftale hos Besiktas, og den tyrkiske klub overvejer nu at hente Joe Hart til klubben som erstatning – Fanatik

Annonce