Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top ti: De bedste angrebsduoer

Af Anton Røjmer Dalsgaard
17.10.2019 Kl. 09:03
En angrebsduo er ved at blive en sjældenhed i Premier League disse dage, men hold som Newcastle, Liverpool og Manchester United har alle haft stor gavn af nogle fantastiske angrebsduoer gennem tiden.

Når to angribere kan spille sammen, kan det lede til spektakulære resultater foran mål – og alle de følgende partnerskaber var fantastiske.

Artiklen stammer fra hjemmesiden Planetfootbal.com og er derfor ikke et udtryk for PLBOLD’s egen holdning til emnet.

10. Thierry Henry og Dennis Bergkamp – 34 mål

Forholdet mellem Henry og Bergkamp er et eksempel på alt det, der er godt ved angrebspartnere. En af dem var den opfindende kreatør, den anden en sublim afslutter. Sammen var de perfekte.

9. Dwight Yorke og Andy Cole – 35 mål

Disse to ligger muligvis på niendepladsen, men det er værd at huske, at United også havde Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær til at vinde the treble i 98/99-sæsonen. Solskjær scorede 12 i Premier League, men Yorke og Cole var unægtelig førstevalg, hvilket var det rigtige valg.

Yorke scorede 18 mål i 32 kampe, mens Cole scorede 17 i kun 26.

8. Wayne Rooney og Ruud van Nistelrooy

Bemærkelsesværdigt, selvom han scorede 95 mål i 150 Premier League-kampe og spillede ved siden af Rooney, var det, at van Nistelrooy kun vandt titlen en gang i sine fem sæsoner hos United. Det var i hvert fald ikke de to angriberes skyld, der scorede 37 mål i mellem dem i deres første sæson sammen.

7. Eidur Gudjohnson og Jimmy Floyd Hasselbaink – 37 mål

Is og ild. Gudjohnson, en tekniker, hvis specialitet var at lægge bolden i hjørnet af målet, var muligvis modsætningen af Hasselbaink, der smaskede bolden i nettet. Disse to var langt fra hinanden i forhold til måden at spille på, men det er sikkert derfor, at de fungerede så godt sammen. De scorede 37 mål mellem dem, mens Ranieri opbyggede et hold til Champions League et år senere, og Chelsea blev sidenhen overtaget af Roman Abramovich.

6. Robbie Fowler og Stan Collymore – 42 mål 

Fowler og Collymore scorede 42 mål mellem dem i 95/96-sæsonen, og der findes ikke noget bedre eksempel på, hvad Liverpool var i stand til end deres 4-3-sejr over Newcastle, hvor begge angribere scorede to kasser. Det er en æra, de fleste Liverpool-fans kan huske med gode minder.

5. Kevin Phillips og Niall Quinn – 44 mål

Den sidste spiller til at vinde den europæiske gyldne støvle var ikke Harry Kane, Wayne Rooney og selv ikke Alan Shearer, men Kevin Phillips. Hvis det ikke er bemærkelsesværdigt nok, gjorde han det, mens han spillede for nyoprykkede Sunderland, hvor han scorede 30 mål i sin første Premier League-sæson nogensinde. Om partnerskabet sagde Phillips:

– Det var et af de partnerskaber, der bare skete. Vi arbejdede aldrig på det til træning. Alt træneren sagde var bare, at de skulle spille bolden til os.

4. Alan Shearer og Les Ferdinand – 49 mål

Ikke alle var overbeviste om, at de to kunne spille sammen, og selvom det viste sig at være tilfældet for England, var det ikke det samme i Newcastle. Selvom partnerskabet var godt, skulle det vise sig at være enden på en flot Newcastle-æra, hvor Kevin Keegan sagde sit managerjob op midtvejs i sæsonen. Alligevel spillede de to angribere fantastisk fodbold sammen og fik fansene til at rejse sig fra sæderne.

3. Alan Shearer og Chris Sutton – 49 mål

Disse to spillede faktisk kun sammen en enkelt sæson, men det endte med, at Blackburn vandt Premier League i 1995, hvilket blandt andet skyldtes de fantastiske 49 mål, de to angribere delte mellem sig. Shearer scorede 34 af dem, men massere af dem var fra afleveringer af Sutton, der selv scorede 15 kasser. Sutton selv har til Planetfootball sagt, at det var en fantastisk mulighed at spille med Shearer.

2. Luiz Suarez og Daniel Sturridge – 52 mål

At misse Premier League-titlen er aldrig en god ting, og derfor husker Liverpool-fans nok ikke 13/14-sæsonen for gode minder, men de vil sikkert smile ved tanken om dette partnerskab. Suarez sluttede som ligaens topscorer med 31 mål, mens Sturridge blev nummer to med 21. Brendan Rodgers hold scorede 101 mål og fik 84 point, men missede stadig titlen til City.

1. Andy Cole og Peter Beardsley – 55 mål

Efter at have spillet fire år i Division 1 kom Newcastle tilbage til den fineste række i England i 93/94-sæsonen og sluttede faktisk på tredjepladsen. Mange faktorer spillede ind til den flotte placering, men mere end nogen anden var partnerskabet mellem Cole og Beardsley, der scorede hele 55 mål mellem dem. Intet mindre end imponerende! 

 
 

Annonce