Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 10: Transferrekorder som var et håbløst spild af penge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.03.2020 Kl. 13:54
Vi har her samlet nogle af de rekorddyre, men også dårlige handler, som Premier League-klubberne har lavet gennem tiden.

10. Robinho til Manchester City for £32 millioner

Han troede vist nok, at han havde skrevet under med Chelsea, men uanset hvad levede Robinho faktisk op til sit mærkat som "superstjerne" i en periode og scorede 15 mål i sin første sæson.

Men Robinho har måske aldrig været kendt for sin sublime attitude, og derefter virkede det til, at han bare stoppede med at prøve, hvorefter han blev udlejet og efterfølgende solgt til AC Milan.

9. Kepa Arrizabalaga til Chelsea for £72 millioner

Verdens dyreste målmand fortjener en plads på denne liste, for han overtog titlen fra Alisson, der nåede at have den i et par uger.

Men modsat Alisson, som har levet op til sit prisskilt, så har Kepa aldrig vist sig som meget mere end en gennemsnitlig målmand.

I denne sæson har han gennemsnitligt været under middel, og noget kunne tyde på, at Frank Lampard faktisk bare gerne vil af med ham igen.

8. Juan Sebastian Veron til Manchester United for £28,1

Argentineren blev den dengang suverænt dyreste spiller nogensinde købt af en britisk klub i 2001, men Veron kunne slet ikke leve op til sin hype og havde ikke fysikken til at klare sig i engelsk fodbold.

7. Andriy Shevchenko til Chelsea for £30 millioner

Roman Abramovich føte, at José Mourinho fortjente en gave efter to mesterskaber, så han gav den portugisiske træner en ukrainsk stjernangriber.

Shevchenko blev den dengang dyreste spiller i Chelsea-historien efter syv målrige sæsoner i Serie A.  Han kunne dog ikke genfinde formen på Stamford Bridge og scorede kun ni gange i to sæsoner for The Blues.

Det var dog en sød tanke af Abramovich..

6. Afonso Alves til Middlesbrough for £12,5 millioner

Den brasilianske angriber står i dag som en af de værste signings i Premier League-historien, selvom han på forhånd havde scoret masser mål i Æresdivisionen.

Men det er risikabelt at signe angribere fra den bedste hollandske liga, og Alves var mere Jozy Altidore eller Vincent Janssen end Luis Suarez.

Efter to sæsoner blev han solgt, og karrieren gik kun nedad for Alves efterfølgende.

5. Roberto Soldado til Tottenham for  £26 millioner

Til spanieren forsvar var han ikke Tottenhams rekordsigning særligt længe, eftersom Erik Lamela ankom til klubben få uger senere.

Men hvor Lamela i perioder har leveret, så havde Soldado ekstremt svært ved at overføre målformen fra La Liga til Premier League.

I alt nåede han kun at score syv mål i 52 kampe, hvilket ikke er særligt prangende. Det eneste positive var, at en ung Harry Kane fik sig en nemmere rute til startopstillingen.

4. Fernando Torres til Chelsea for £50 millioner

Torres nåede at vinde FA Cuppen, Europa League og Champions League med Chelsea, hvilket jo lyder ganske succesfuldt.

Han scorede også nogle vigtige mål undervejs, men spanierens nedtur var allerede begyndt for Liverpool inden skiftet, hvor en skade virket til at have fjernet et gear eller to.

Derfor blev det kun til to mål i hans første 18 kampe for The Blues, og i alt nåede han kun at score 19 Premier League-mål i tre sæsoner som angriber for Chelsea.

3. Andy Carroll til Liverpool for £35 millioner

The Reds valgte at gøre Carroll til den dyreste britiske spiller til dato, da man signede ham efter en relativt succesfuld sæson for Newcastle.

Men Carroll passede slet ikke til spillestilen, var konstant skadet og nåede kun at score 11 mål i 58 kampe for klubben, inden han blev solgt videre til West Ham,

 

2. Angel Di Maria til Manchester United for £59,7 millioner

Ed Woodward følte, han skulle løfte stemningen i klubben efter en skodsæson med David Moyes i spidsen, så han lavede en "Galacticos"-signing i form af Angel Di Maria.

Trods en lovende start gik der dog ikke længe, før der opstod splid mellem argentineren og Louis Van Gaal, som ikke gjorde brug af klubbens rekordsigning.

Det viste sig også, at Di Maria aldrig for alvor havde haft lyst til at skifte til Old Trafford.  Det afspejlede sig i spil og attitude, og efter kun en sæson blev han solgt til Paris Saint-Germain

1. Joelinton til Newcastle for £40 millioner

Man kan næsten forstå, hvorfor Newcastle-ejer Mike Ashley er så tilbageholdende med at investere store summer på spillere, for det er sjældent, The Magpies rammer rigtigt.

Sidste sommer valgte man så næsten at fordoble sin transferrekord på den brasilianske angriber, som kom fra Hoffenheim. Har han været pengene værd?

Nej. I 29 kampe har han seriøst kun scoret ét mål i Premier League.  Det er ikke en transferrekord værdig.

 

Annonce