Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 10: Klopps bedste indkøb som Liverpool-manager

Af Morten Bruun Jørgensen
06.04.2020 Kl. 16:37
Vi har sat os for at kåre de ti bedste indkøb, Jürgen Klopp har lavet som Liverpool-manager.

Som regel har han ramt plet.

Jürgen Klopp har generelt haft en heldig hånd, når han har hentet nye spillere til Liverpool gennem de seneste fire og et halvt år.

Herunder er PLBOLD’s bud på de ti bedste indkøb, han har lavet i den tid.

10. Alex Oxlade-Chamberlain
Englænderen blev hentet i Arsenal for snuden af Chelsea, og når han har været skadesfri, har han været en rigtig fin spiller for Liverpool. Desværre har skader gjort det svært for ham at præstere over længere perioder.

9. Ragnar Klavan
Esteren nåede to sæsoner i Liverpool. Han var ikke nogen klassespiller, men han kunne dække ind på flere forskellige positioner, og han udfyldte en fornuftig rolle i forsvaret på et tidspunkt, hvor the Reds var udfordret i bagkæden.

8. Joel Matip
Camerouneren blev hentet på en fri transfer, og efter en lidt sløv start kom han efter det, og han var i en periode det sikre valg ved siden af Virgil van Dijk. Han har vist rigtig højt niveau.

7. Georginio Wijnaldum
Det lignede ikke et regulært klassekøb, da han blev købt i Newcastle, men hollænderen er blevet en stor profil for Liverpool gennem årene, hvor han med sin utrættelige spillestil er en yderst værdifuld spiller på midtbanen.

6. Fabinho
Det var ganske dyrt at hente Fabinho i Monaco, men han har været pengene værd. Han startede sløjt, men nu er han en af de første spillere på holdkortet hver gang, og der er ikke mange bedre defensive midtbanespillere i verden end ham.

5. Andy Robertson
Han var hamrende billig, da han blev købt i Hull. Forventningerne var ganske lave, men skotten har imponeret i enorm høj grad. Nu er han måske verdens bedste venstre back. Fantastisk indkøb.

4. Mohamed Salah
Fra sin første dag i Liverpool skete der ting og sager. Egypteren har scoret mål på samlebånd for Liverpool, og han har bærer en stor del af skylden for klubbens store succes de seneste par år.

3. Alisson
Efter nogle år med Simon Mignolet og Loris Karius i målet indså Jürgen Klopp, at Liverpool havde brug for en verdensklassemålmand. Sådan en blev købt i Roma, og Alisson har været formidabel sidenhen. Han har også en stor andel i, at klubben lukker færre mål ind nu.

2. Sadio Mané
Han var så tæt på at snuppe førstepladsen fra Virgil van Dijk, men han må i sidste ende nøjes med en flot andenplads. Senegaleserens præstationer for the Reds har været formidable, og hans indflydelse på holdet er enorm.

1. Virgil van Dijk
Sikke et indkøb. Sikke en spiller. Sikke en forvandling Liverpool-forsvaret gik gennem, efter hollænderen kom til fra Southampton. Han var hamrende dyr dengang, men han har også været hver eneste øre hver i guld sidenhen.

VIL DU VINDE ET PAR FODBOLDSTØVLER – TRYK PÅ BILLEDET FOR AT DELTAGE:

Annonce