Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

TOP 10: Her er de ti bedste januar-indkøb i Premier League-historien

Af Redaktionen
12.01.2021 Kl. 07:57
GiveMeSport har kåret de ti bedste januar-indkøb i Premier Leagues historie.

Januar er måneden, hvor klubberne får mulighed for at forstærke sig til den afgørende halvdel af sæsonen.

Der plejer som regel at være godt gang i transfervinduet – specielt i løbet af de sidste dage, inden det smækker i.

GiveMeSport har lavet en lang liste med de bedste januar-indkøb i Premier League-historien.

De har kigget på, hvem der er blevet købt i januar, som efterfølgende har haft størst indflydelse for sin klub.

Vi giver jer de ti bedste lige her.

10. Daniel Sturrigde – £13,5 mio – januar 2013

I 2013 hentede Brendan Rodgers engelske Daniel Sturrigde fra Chelsea i januarvinduet.

Angriberen røg direkte ind på Liverpool-holdet, hvor han fandt kemien med Luis Suárez. De to sikrede næsten en Premier League-titel til The Reds.

Daniel Sturrigde stod bag 22 mål og ni assists i 13/14-sæsonen. Det var et fantastisk køb af Liverpool. 

9. Branislav Ivanovic – £10,8 mio. – januar 2008

Kun ganske få kendte til serberen, da han skiftede til Chelsea i 2008. Der gik først otte måneder, før han fik sin debut for The Blues.

Men da Branislav Ivanovic endelig fik chancen, så var der ingen tvivl om, at Chelsea havde hentet en verdensklasse back. 

Gennem flere år var han en af de bedste højrebacks i europæisk fodbold.

Han var med til at vinde tre mesterskaber og en Champions League-titel med Chelsea.

8. Edin Dzeko – c33,3 mio. – januar 2011

Tilbage i 2011 var 33,3 millioner pund rigtig mange penge, men Edin Dzeko viste sig at være alle pengene værd.

Angriberen var en stor del af, at Manchester City vandt klubbens første Premier League-titel nogensinde.

På trods af, at flere kaldte ham et flop, da han forlod klubben 2015, så viser statistikkerne det stik modsatte.

72 mål og 39 assists i 179 er godkendt. Han var med til at vinde to Premier League-titler og et FA Cup-trofæ

7. Gary Cahill – £7,56 mio. – januar 2012

Chelsea hentede midtstopperen i Bolton, men det var ikke en handel, der fik aviserne til at rydde forsiderne.

Gary Cahill udviklede sig dog til at være en kæmpeprofil for Chelsea. Han var med til at vinde alle trofæer, som var mulige at vinde – pånær VM for klubhold.

Han overtog endda anførerbindet hos The Blues, da John Terry indstillede sin karriere.

Til prisen, så må man i den grad sige, at Chelsea gjorde sig noget af et scoop i januar 2012.

6. Patrice Evra – £7,2 mio. – januar 2006

Franskmanden kom hurtigt ind i Manchester Uniteds startopstilling og indenfor 2,5 år havde han løftet Champions League-trofæet med klubben.

Han var i Manchester United i ni sæsoner og var uden tvivl en af de bedste venstrebacks i europæisk fodbold.

Fem Premier League-titler med Manchester United blev det til for Patrice Evra.

5. Philippe Coutinho – £11,7 mio. – januar 2013

Lad os lige tage et kig på beløbet allerførst. Liverpool solgte Philippe Coutinho for £120 mio., da han skiftede til FC Barcelona.

Brasilianeren tog Premier League med storm, da han ankom i januar 2013. Han var involveret i 99 mål i sine 201 kampe i Liverpool-trøjen.

Han vandt dog aldrig et trofæ med Liverpool, men han var uden tvivl en verdensklasse forstærkning til The Reds.

Hans tid hos Liverpool var formentlig den mest succesfulde i hans karriere. Skiftet til FC Barcelona havde ikke samme effekt.

4. Bruno Fernandes – £49,5 mio. – januar 2020

Det er nu et år siden, at Bruno Fernandes forlod hjemlandet Portugal til fordel for England.

Hans første år i Premier League har været fuldstændig vanvittig. Han har taget den engelske liga med storm.

Han ar formået at samle et svagt Manchester United-hold til en enhed, der lige nu konkurrerer med om titlen.

Der bliver scoret mål, lagt op til mål og leveret kampafgørende aktioner fra portugiserens fødder, når han er på banen.

3. Luis Suárez – £23,85 mio. – januar 2011

Fernando Torres tog til Chelsea, hvilket chokerede mange Liverpool-fans. Så dukkede Luis Suárez op på Anfield.

Angriberen var en sublim spiller i hans tid hos Liverpool. Han var også en afgørende faktor i, at de var tæt på at vinde mesterskabet i 13/14-sæsonen.

Her leverede han 31 mål og 12 assists. Luis Suárez gjorde nærmest hvad der passede ham.

2. Virgil van Dijk – £76,19 mio. – januar 2018

Hollænderen er det dyreste januarindkøb i Premier Leagues historie, men prisskiltet har han i den grad levet op til.

Midtstopperen har forvandlet Liverpool til at være et mesterhold, der har vundet både Premier League og Champions League, efter hans ankomst.

Han er en verdensklasse forsvarsspiller, der har lederevnerne med sig. 

Det har uden tvivl været en vild forstærkning til Liverpool-holdet, at klubben hentede Virgil van Dijk hos Southampton.

1. Nemanja Vidic – £9,45 mio. – januar 2006

En meget ukendt forsvarsspiller blev hentet til Manchester United i 2006. Der gik dog ikke længe, før der blev lavet om på det.

Serbiske Nemanja Vidic blev en unik forsvarsduo med Rio Ferdinand i Manchester United-bagkæden.

Senere hen blev han anfører i klubben, hvor han løftede Premier League-trofæet i 10/11- og 12/13-sæsonen.

Han er uden tvivl en af de bedste midtstoppere i Premier League-historien.

 

Annonce