AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
12:11:2019 21:29
Top 10: Disse Championship-spillere kan havne i PL til januar

PLBOLD bringer en top 10 over de mest lovende spillere i Championship, som potentielt kan gøre sig fortjente til et skifte til Premier League i det nye år.


Som vanligt flyder det over med profiler i Championship, som er ligaen lige under Premier League. På nuværende tidspunkt topper West Brom ligaen efter ellers blot at havne på fjerdepladsen sidste år.

Toppen i Championship er tæt, og der er blot fem point mellem første- og sjettepladsen, hvorfor det tegner til at forblive en hæsblæsende sæson.

I Premier League har der også været et præg fra the Championship, da særligt Chelseas store profiler i indeværende sæson har været Mason Mount og Tammy Abraham, som spillede for henholdsvis Derby og Aston Villa i sidste sæson.

Abraham ligger da også nummer to på topscorerlisten, og har altså fortsat formen fra sidste år til stor glæde for Frank Lampard bag Chelsea-roret.

Det har ledt PLBOLD til at lave en rangering over de spændende profiler fra Championship, som potentielt kan være fortid i ligaen til januar, hvor de større Premier League-klubber kan melde deres interesse.

Listen lyder som følger i vilkårlig rækkefølge:

Jarrod Bowen (Hull City)

Hull City formåede på overraskende vis at holde på kantspilleren, som i sidste sæson præsterede 22 mål og fire assists. I denne sæson har han således fortsat de lovende takter, da han har scoret ni mål og lavet to assists på 16 kampe. Bowen har blot et halvt år tilbage på sin nuværende kontrakt, omend Hull har mulighed for at forlænge med yderligere et år grundet en option. Dermed skal tigerne altså formentligt også smide penge på bordet for at holde på englænderen.

Kalvin Phillips (Leeds United)

Leeds er endnu engang at finde i toppen af the Championship, hvor klubben kæmper for oprykning. En af de vitale profiler i den forbindelse er Kalvin Phillips, som fungerer som defensiv midtbane, men som også kan spille centerback. Phillips har dog netop underskrevet en ny kontrakt, og er fokuseret på at få Leeds tilbage i Premier League. 

Eberechi Eze (Queens Park Rangers)

QPR er startet godt i the Championship blandt andet takket være playmakeren Eberechi Eze, som hidtil har scoret seks mål og leveret fire assists, og englænderen er virkelig vokset med rollen i denne sæson, efter at have præsteret noget lunkent sidste år, som han allerede har overgået scorings- og assistmæssigt.

Ollie Watkins (Brentford)

Neal Maupay skiftede denne sommer fra Brentford til Brighton, hvilket skabte plads til, at Ollie Watkins kunne træde til. Den hurtige Brentford-angriber, som kom til klubben i 2017, har taget alt fansene med storm, da han allerede er nået 10 mål for sæsonen, hvilket er det samme som hans forgangne to sæsoner tilsammen. 

Ben Pearson (Preston North End)

På rygtebørsen er Preston North End allerede godt igang med at afværge klubber, som er interesserede i midtbaneprofilen Ben Pearson. Den 24-årige englænder skulle angiveligt have tiltrukket sig interesse fra Prestons rivaler, Burnley, ligesom en håndfuld andre Premier League-klubber følger nøje med i playmakerens udvikling.

Joe Lolley (Nottingham Forest)

Nottingham Forests Joe Lolley har netop underskrevet en ny 4,5-årig kontrakt med klubben, men kantspillerens fremtid kan stadig være usikker. I sidste sæson ramte han både 11 mål og assists, mens det i indeværende sæson er blevet til tre mål og to assists, hvorfor han tidligere har været i søgelyset hos Aston Villa, som anså ham for at være den perfekte Jack Grealish-erstatning. 

Said Benrahma (Brentford)

En anden assistkonge er Brentfords Said Benrahma, som ligeledes var i Aston Villas søgelys, men som endte med at blive i Championship-klubben, da Brentford er særdeles hårde forhandlere. Den franske kantspiller har bidraget med to mål og to assists på 13 kampe i denne sæson, og har mindet Premier League-klubberne om sine boldkundskaber hyppigt.

Joe Worrall (Nottingham Forest)

En af de mest vitale spillere for Nottingham Forests defensiv er Joe Worrall, som fungerer som forsvarsspiller for klubben. Worrall er tilbagevendt fra et udlån til Rangers, og det har gavnet den 22-årige forsvarsprofil gevaldigt. Han udgør nemlig et rigtig solidt makkerpar med den tidligere Tottenham-spiller, Michael Dawson. Worrall er da angiveligt også i Newcastles søgelys, og har kurs mod et skifte til Premier League.

Jack Butland (Stoke City)

Butland fik aldrig sit ønskede topskifte til klubber som Chelsea eller Liverpool, da Stoke var i Premier League, trods at han på rygtebørsen var tæt på i flere omgange. Den engelske landsholdsmålmand ser ud til at være kørt fast i Stoke, hvor han ikke har imponeret synderligt i denne sæson. Der er dog ikke tvivl om kvaliteterne i målmandens topniveau, og han kunne formentligt nyde godt af et skifte tilbage til den bedste engelske liga.

John Swift (Reading)

Reading har fået en skuffende start på sæsonen, men John Swift har nu engang alligevel præsteret på højt niveau. Swift, som er en klassisk boks-til-boks midtbanespiller, som ovenikøbet har teknisk flair, har haft skadeskvaler i de forgangne sæsoner, men har altså i denne sæson kreeret 50 chancer på 14 kampe, hvilket er 13 mere end nærmeste forfølgere. Derudover har han scoret to mål og leveret seks assists.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED