Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tomt udebaneafsnit: Ajax’ og Frankfurts fans må ikke komme til London

Af Anton Røjmer Dalsgaard
18.10.2019 Kl. 11:45
I en disciplinærsag omkring adfærd er Ajax og Eintracht Frankfurt blevet dømt.

Man skal opføre sig ordentligt, når man ser fodbold, men den nyhed var åbenbart ikke nået ud til fansene af Ajax og Eintracht Frankfurt.

Derfor er Ajax nu blevet pålagt en bøde, mens begge klubbers fans er blevet udelukket fra udebanekampene mod henholdsvis Chelsea i Champions League og Arsenal i Europa League.

Ajax har foruden en bøde fra UEFA på €50.000 også fået en bøde på €18.000, efter fans gik amok på Mestalla mod Valencia.

I en kort officiel udmelding fra klubben lød det, at man ville henvise UEFA til at finde flere informationer om hændelserne.

Erik ten Haags hold ligger på nuværende tidspunkt i toppen af gruppe H, hvori Valencia, Chelsea og Lille også er placeret.

 

Annonce