Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tomori misser skæbnekamp - Rüdiger tilbage

Af Pelle Rigtrup
09.12.2019 Kl. 13:56
Fikayo Tomori kommer ikke i aktion for Chelsea i morgendagens brag mod Lille, men heldigvis for the Blues er Antonio Rüdiger klar igen.

Chelsea kan i morgen spille sig videre fra Champions League-gruppespillet, hvis de besejrer Lille på hjemmebane, men Frank Lampard må se bort fra et par spillere til opgøret. 

På dagens pressemøde kunne englænderen således afsløre, at en mindre skade holder Fikayo Tomori ude af opgøret, mens det samme er tilfældet for Olivier Giroud. 

Tomoris fravær er en stor svækkelse for the Blues, da Andreas Christensen og Kurt Zouma ikke har imponeret i de seneste par kampe, men heldigvis havde Lampard også godt nyt med til pressemødet. 

Antonio Rüdiger er således udtaget til kampen og kan få comeback efter en længere skadespause, hvilket kan skubbe enten Christensen eller Zouma ud på bænken. 

Inden opgøret mod Lille er Chelsea på tredjepladsen i gruppen, og en sejr er derfor et krav mod det franske mandskab, der kun har æren at spille for. 

Annonce