Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tørke: Aubameyang sætter uønsket rekord i nederlag til Leicester

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.10.2020 Kl. 07:12
Arsenal tabte søndag aften til Leicester, hvilket måske delvist kan forklares med, at Pierre-Emerick Aubameyang er inde i en måltørke.

Pierre-Emerick Aubameyang har været en sublim såvel som stabil målscorer for Arsenal siden skiftet fra Dortmund, men for første gang i Arsenal-karrieren har han nu spillet fem kampe uden at score efter nederlaget til Leicester søndag.

Sæsonens hidtil enlige mål blev scoret mod Fulham, men sidenhen har der været stille på målfronten. Faktisk er det første gang siden 2014, at angriberen ikke scorer fem kampe i træk, hvilket må være årsag til en vis bekymring for Arsenal.

Særligt fordi han for kort tid skrev under på en ny og lukrativ kontrakt med The Gunners. Sidenhen er Arsenal-anføreren af visse kommentatorer blevet kritiseret for ikke at vise nok kampånd og bid på banen.

– Det er ikke dét, at han ikke scorer mål. Det er hans præstationer generel. Før sin forlængelse var han over alt, forsvarede, løb med tilbage, tacklede og satte omstillinger i gang. Der var sult og intensitet i hans spil, har Darren Bent blandt andet fortalt til TalkSport.

 

Annonce