Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens transferrygter: Klopp kæmper desperat kamp for at beholde profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.10.2020 Kl. 06:55
Jürgen Klopp forsøger at gøre sit for, at han ikke mister en af sine bærende kræfter, hvis man skal tro dagens rygtebørs.

Jürgen Klopp ønsker desperat at beholde Gini Wijnaldum, som har kontraktudløb efter denne sæson. Derfor forsøger han fortsat at overtale Liverpool-ledelsen til at tildele hollænderen en ny langtidskontrakt – og gerne snart. Wijnaldum kan indgå forhåndskontrakt med FC Barcelona, Inter eller Paris Saint-Germain, som alle skulle udvise interesse i ham, til januar – 90 Min

Paris Saint-Germain, Real Madrid og Juventus er klubberne, som i øjeblikket følger nøje med i kontraktforhandlingerne mellem Manchester United og Paul Pogba – Tuttosport

Manchester Uniteds toptransfermål til angriberposten er fortsat Erling Håland, og man kan ikke udelukke, at The Red Devils forsøger at byde allerede til sommer, hvis spilleren indikerer, at han er åben for at forlade Dortmund – The Athletic

Detaljerne om Erling Hålands frikøbsklausul er ude. Den bliver aktiv i 2022, og til den tid vil nordmanden kosten €75 millioner at frikøbe fra Dortmund, som ønsker et markant større beløb, hvis de skal sælge ham næste sommer – Fabrizio Romano

Frank Lampard er klar til atter at inkludere Antonio Rüdiger i sine førsteholdsplaner på Stamford Bridge – Daily Mail

Tottenham forsøger at forhandle sig frem til en tidlig ophævelse af Danny Roses kontrakt – Football Insider

Shkodran Mustafi afviste en kontraktforlængelse med Arsenal sidste sæson og har meddelt klubben, at han agter at forlade The Emirates på en fri transfer, når sæsonen er ovre – Football London

 

Annonce