Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens rygtebørs: Newcastle henter belgisk landsholdsspiller

Af Redaktionen
30.08.2022 Kl. 06:34
Transfervinduets lukning nærmer sig med hastige skridt, og her får du dagens vigtigste transferrygter.

Newcastle viser interesse for Chelsea-flop
Kilde: Calciomercato

Der er bud efter Tiémoué Bakayoko fra flere klubber, heriblandt Nottingham Forest og Monza, men nu viser Newcastle også interesse for den franske midtbanespiller, som er en af de største fejlkøb, Chelsea har lavet i de seneste mange år.

Arsenal-reserve kan vende retur til Spanien
Kilde: Estadio Deportivo

Hector Bellerín var i sidste sæson udlejet til spanske Real Betis, og forsvarsspilleren kan meget snart vende tilbage til La Liga-klubben. Han er i overskud hos Arsenal, som forsøger at skille sig af med ham.

Liverpool-forsvarer på vej til Schalke
Kilde: The Athletic

Den hollandske U21-landsholdsspiller Sepp van den Berg er på vej til at blive udlejet til Schalke, som er tilbage i den bedste tyske fodboldrække efter et år i 2. Bundesliga.

Leicester jagter Schalke-stjerne
Kilde: Sky Sports

Til gengæld kan Schalke så miste en af klubbens bedste spillere i form af marokkanske Amine Harit. Den 25-årige kreatør er nemlig i søgelyset hos Leicester, der kun har hentet én ny spiller i dette transfervindue indtil videre.

Newcastle overhaler Everton og snupper belgisk landsholdsspiller
Kilde: Football Insider

Everton var angiveligt forholdsvis langt i forhandlingerne med Wolverhampton, inden Newcastle meldte sig på banen og nu ser ud til hente den belgiske landsholdsspiller Leander Dendoncker til klubben.

Annonce