Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Times: De Gea bliver fortsat mere frustreret over sin kontraktsituation

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.04.2019 Kl. 12:45
Den spanske keeper bliver gradvist mere og mere frustreret over Manchester Uniteds modvilje mod at imødekomme målmandens lønkrav, skriver The Times.

Manchester United sikrede sig tidligere på sæsonen via en automatisk kontraktforlængelse, at David de Gea formentlig også vogter buret i næste sæson.

Men spiller og klub har gennem en længere periode været ved forhandlingsbordet over en ny kontrakt –  hidtil uden at nå til enighed.  Det store stridpunkt skulle være David de Geas lønkrav,  som har vist sig problematisk for klubben.

The Red Devils kommer ifølge The Times ikke til at sælge den spanske målmand under nogen omstændigheder denne sommer, men det engelske medie skriver i samme ombæring, at De Gea gradvist bliver mere og mere frustreret over den nuværende kontraktsituation.

Real Madrid fortsætter med at være kædet sammen med spanieren, mens også Paris Saint-Germain skulle have udvist interesse.

Ander Herrera og Juan Mata,  klubbens to andre spanske spillere,  er som tidligere beskrevet også utilfredse med deres nuværende kontraktsituationer –  begge kan skifte på en fri transfer denne sommer, og hidtil tyder det ikke på, at klubben har villet imødekomme spillernes lønkrav.

Annonce