Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbagevendt Son: Jeg er ikke udmattet

Af Mads Bye Marboe
12.09.2018 Kl. 14:45
Son Heung-Min afviser, at han vender udmattet tilbage til Tottenham efter en hektisk sæsonstart.

Det lykkedes Tottenhams Son Heung-Min at vinde Asian Games med Sydkorea, og kantspilleren vender nu tilbage til London-klubben, når det lørdag går løs mod Liverpool.

Sommeren har således været en hektisk en af slagsen for Son, men han afviser, at han vender udmattet tilbage til Premier League-klubben.

– Jeg synes, at denne sommer har været meget ligesom alle andre somre, udover at jeg har rejst en smule mere. Jeg spiller altid meget (om sommeren red.), og jeg er ikke den eneste, som har spillet mange minutter. Udmattelse er ikke en undskyldning, udtalte Son til pressen efter Sydkoreas 0-0-opgør mod Chile.

Sons utrolige kampprogram startede med forberedelserne til VM, og Tottenham-spilleren har siden været ude på masser af lange rejser. Hele 12 lange flyveture, som kan ses herunder, er det blevet til:

London til Seoul (8.850 km), venskabskampe mod Honduras og Bosnien
Seoul til Leogang, Østrig (8.530 km), venskabskampe mod Bolivia og Senegal
Leogang, Østrig til St. Petersburg (1.770 km), Sydkoreas VM-base
VM-rejser i Rusland (7.240 km), tre VM-kampe
St. Petersburg til Seoul (6.600 km), pause efter VM
Seoul til London (8.850 km) til Los Angeles (8.850 km), International Champions Cup-kamp mod FC Barcelona
Los Angeles til Minneapolis (2.415 km), International Champions Cup-kamp mod AS Roma
Minneapolis til London (6.440), Premier League-kamp mod Newcastle
London til Jakarta, Indonesien (11.900 km), seks Asian Games-kampe
Jakarta, Indonesien til Seoul (5.310 km), venskabskampe mod Costa Rica og Chile
Seoul til London (8.850 km), klar til Premier League-kamp mod Liverpool

Tottenham spiller fem kampe inden slutningen af september, men Son glæder sig bare til at komme i gang.

– Dette er bare begyndelsen. Jeg savner mit hold. Jeg er glad for at være tilbage og spille Premier League og Champions League. Henover sommeren har jeg lært en masse om fodbold.

Son og co. spillede 0-0 i testkampen mod Chile.

Annonce