Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbageblik: PL-spillere blandt EM-kval-topscorerne

Af Jeppe Augustsen
09.06.2021 Kl. 11:00
Kvalifikationen til EM, som blev afsluttet helt tilbage i november måned 2019, bød på en del topscorere, der var aktive i den netop afsluttede Premier League-sæson. I denne artikel zoomer vi tæt på ti af profilerne.

Nu står vi med otte grupper em 2021, og det er EM-kvalifikationen altså et resultat af. Der er to profiler på listen, som ikke formåede at sikre sig EM-billetten, selvom de absolut gjorde deres for det.

1. Harry Kane

Klub: Tottenham

Mål i EM-kvalen: 12

Hele 12 scoringer ud af 37 mål. Det var Harry Kanes store bidrag, da England sikrede sig førstepladsen i gruppe A med 21 point på kontoen. Harry Kanes målnæse placerer ham på førstepladsen på listen.

2. Aleksandar Mitrovic

Klub: Fulham

Mål i EM-kvalen: 10

Serbiens angriber Aleksandar Mitrovic gjorde sit ypperste for at Serbien kunne avancere til EM-slutrunden. Desværre var de ti ud af holdets 17 scoringer ikke nok. Serbien endte på tredjepladsen bagved Portugal og Ukraine i gruppe B. Og som om det ikke var nok, rykkede han som bekendt ned med Fulham i den netop afsluttede Premier League-sæson.

3. Raheem Sterling

Klub: Manchester City

Mål i EM-kvalen: 8

Otte af Englands 37 mål blev Raheem Sterling krediteret for i EM-kvalifikationen. Dermed var han en stor del af årsagen til at holdet sikrede førstepladsen i sikker stil i gruppe A.

4. Georginio Wijnaldum

Klub: Liverpool

Mål i EM-kvalen: 8

Hollands Georginio Wijnaldum blev landets topscorer ved EM-kvalifikationen, da han sendte læderet i rosen otte gange. Med de otte scoringer stod han for en tredjedel af hollændernes mål i EM-kvalen.

5. Olivier Giroud

Klub: Chelsea

Mål i EM-kvalen: 6

Med seks scoringer for Frankrig i EM-kvalifikationen var Chelseas Olivier Giroud en stor del af årsagen til at holdet sikrede sig billetten. De seks mål gjorde ham samtidig til Frankrigs topscorer.

6. Joshua King

Klub: Everton

Mål i EM-kvalen: 5

Norges angriber Joshua King leverede fem scoringer, men da holdkammeraterne kun præsterede at score 14 mål udover disse var det altså ikke nok for nordmændene til at avancere fra gruppe F, hvor de måtte se Sverige og Spanien gå videre.

7. Kevin de Bruyne

Klub: Manchester City

Mål i EM-kvalen: 4

Belgiens kreatør Kevin de Bruyne har ikke blot et eminent blik for spillet. Han har også en godt udviklet målnæse. Fire scoringer sendte han i nettet for sit land i EM-kvalifikationen.

8. Michy Batshuayi

Klub: Chelsea

Mål i EM-kvalen: 4

Én af Belgiens mange offensive profiler, Michy Batshuayi, tog ansvaret på sine skuldre og leverede fire scoringer i Belgiens EM-kvalifikation.

9. Ross Barkley

Klub: Chelsea

Mål i EM-kvalen: 4

Englands midtbanespiller Ross Barkley bidrog ikke kun med et stort løbepensum. Han fandt også vej til netmaskerne fire gange for englænderne i kvalifikationen til EM.

10. Christian Benteke

Klub: Crystal Palace

Mål i EM-kvalen: 3

Belgiens angriber Christian Benteke, der til daglig slår sine folder i Crystal Palace leverede tre scoringer for belgierne i EM-kvalifikationen. Det gjorde ham til den femte mest scorende for det belgiske mandskab.

Annonce