Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbage til Adidas?: Liverpool er klar til at forhandle med trøjeproducenter

Af Rasmus Bendrup
23.01.2019 Kl. 21:22
Liverpool er på udkig efter en endnu større sponsoraftale end den nuværende på £45 millioner per sæson.

Liverpool hev i 2012 en stor aftale i land, da de underskrev med Warrior, som efterfølgende er blevet overtaget af New Balance, med henblik på at de skulle producere Merseysideklubbens trøjer.

Dén aftale har fungeret perfekt for New Balance, da Liverpool er vokset med årene, og ledte senest til at New Balance-trøjer prydede Champions League-finalen sidste år.

Aftalen udløber dog i 2020, hvilket har fået Liverpool til at begynde at tænke på fremtidige sponsoraftaler, og markedet har ændret sig gevaldigt siden.

Liverpool modtager £45 millioner per sæson på 2012-aftalen, imens Chelsea, Arsenal og Manchester United, som alle har lavet aftaler senere hen, modtager henholdsvis £60, £65 og £75 millioner per sæson.

Netop £75 millioner er da også hvad Liverpool øjner, hvis man skal tro London Evening Standard, som mener, at Liverpool vil trække store sponsorere som Nike og Adidas til forhandlingsbordet, ligesom New Balance ligeledes vil blive inddraget. 

Annonce