Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbage efter ferie: United trænede længe på første dag

Af Emil Plovgaard
27.06.2022 Kl. 18:12
Manchester Uniteds træningssession var lang på den første dag efter ferien.
Manchester United-truppen vendte mandag tilbage i træning frem mod forberedelserne til den kommende sæson.
 
I alt 15 spillere var at finde på klubbens træningsanlæg, Carrington, skriver The Times. Heriblandt var Anthony Martial og Phil Jones, som United er klar til at sælge denne sommer.
 
Desuden var stamspillere som Marcus Rashford og David de Gea også mødt op, selvom de egentlig var blevet tildelt en uges ekstra ferie som følge af landskampe tidligere på måneden.
 
Klubben har fået ny træner i form af Erik ten Hag, og den 52-årige hollænder mødte ind på sit kontor klokken otte i morges, hvor han holdt et møde med sin stab og spillertrup.
 
Herefter gennemgik truppen nogle bestemte lægetjek, mens der også var noget styrketræning.
 
Da den var slut, trådte spillerne ud på græsset, hvor der blev afholdt en træningssession, som varede mere end to timer.
 
Ifølge The Times, var flere af klubbens spillere ivrige efter at vise, at de fortjener en plads på førsteholdet i den kommende sæson.
 
Manchester United flyver 8. juli til Thailand, hvor der venter en række træningskampe, blandt andet mod Liverpool i Bangkok 12. juli.

Annonce