Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Til trods for kontraktudløb: FIFA tvinger PL-spillere til at spille sæsonen færdig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.03.2020 Kl. 18:39
Fodboldspillere Europa rundt med kontraktudløb til sommer får ikke lov at forlade deres nuværende klubber, før sæsonerne er færdigspillede.

Vi kan nemt stå i et scenarie, hvor Premier League måske først vil kunne spilles færdig til juni, juli eller måske endnu senere, og det kan blive et problem for adskillige Premier League-klubber, hvis spillere har kontraktudløb til sommer.

Typisk udløber en kontrakt i fodbold den 30. juni, og tager vi Chelsea som eksempe, kan det betyde, at klubben risikerer at måtte spille sæsonen færdig uden profiler som Willian, Olivier Giroud og Pedro, der alle har kontraktudløb ved udgangen af juni.

Men trioen og andre spillere verden over, som har kontraktudløb til sommer, får ikke lov at forlade deres nuværende klubber, før sæsonen er spillet færdig.  Det vil det internationale fodboldforbund FIFA sørge for, skriver The Times torsdag aften.

FIFA ser nemlig den nuværende coronakrisen som en force majeure, en ekstraordinær situation, som giver fodboldforbundet retten til at implementere en række nødlæsninger, som under normale omstændigheder ikke ville gå.

Tager vi Chelsea som eksempel igen, så vil en spiller som Willian altså tvunget til at blive i klubben frem til sæsonafslutningen –  og så er det sådan set ligegyldigt, om han allerede har indgået en aftale om at skifte til en anden klub.

Det skifte ville brasilianeren eksempelvis ikke få lov at gennemføre, før Premier League-sæsonen 2019/20 er ovre.

I øjeblikket er der hele 66 spillere i Premier League, som bliver fri af deres nuværende kontrakter den 30. juni, men er sæsonen ikke spillet til ende inden da, vil FIFA altså sørge for, at de bliver hængede.

 

 

Annonce